takket-vaere-hunden-forside

Jens Robdrup: Takket være hunden

Veterania. ISBN 978-87-89792-49-1

136 sider. Hardcover. 269 kr.

 Ideen bag denne bog er at ”vise (og bevise gennem nyeste videnskabelige forskning) hundens betydning ikke blot for det enkelte menneske i dag, men også for dannelsen og udviklingen af vores civilisation. Hunden har været partner og kammerat gennem 14.000 år og hjælper i dag mennesket på helt nye måder”.

I afsnittet om blandt andet coevolutionen, der ændrede både menneskets og hundens gener, påpeges, at både hundens og menneskets hjerne er vokset som følge af vor sameksistens, og et andet sted oplyses, at nyere forskning viser, at hunden er det ikke-menneskelige dyr, der besidder den højst udviklede bevidsthed, så højt udviklet, at den også har en moralsk opførsel. Sprogligt har hunden intelligens som et to-treårigt barn, og med hensyn til aritmetik som et tre-fireårigt barn.

Hunde og mennesker kommunikerer uden at tale samme sprog, for hunden spillede en rolle i evolutionen af vores hjerne. Og af de mange hundrede forskellige slags gøen, hunde betjener sig af, kan selv ikke-hundeejere ofte identificere adskillige (hvor er du, fare, skal vi lege, gå væk osv.).

Hunden, præsidenter og kongers ven, den dementes trøst, den blindes fører, vogteren af vores hjem, findes overalt i malerkunst, litteratur, film, tegneserier, reklamer mv., og den er i vores tanker og sprog: hundekoldt, hundeangst, gå i hundene, hundevagt.

I vores civilisation har hunden tjent os på mange måder og har gjort det, næsten siden vort samliv begyndte, mens den i andre civilisationer anses for uren og djævelsk eller blot som fødeemne.

Forfatteren konkluderer, at vores vestlige civilisation er blevet det, den er (succesrig, altdominerende), takket være vort samspil med hunden.

Læsningen forstyrres, og bogen skæmmes af, at nogle emner får meget plads, uden at pointen i forhold til emnet kommer frem, medens andre emner er lige lovlig kort behandlet. Stave- og skrivefejlene befolker siderne, blandt andet med en gennemgående, men ikke konsekvent, engelsk deling af sammensatte ord. Kompetent redaktion og en korrekturlæsning savnes i meget høj grad.

Takket være Hunden er rigt illustreret, og kan man under læsningen lade være med at lade sig forstyrre af ovennævnte problemer, hvilket for undertegnede var ganske vanskeligt, er den bestemt anbefalelsesværdig – også selv om det nærmeste, vi kommer ”en rigtig hund” i forhold til DJRTK-idealer, er His Master’s Voice-hunden Nipper.

 

John Krouel