Hunde brugt i avlen skal grundlæggende være velfungerende og sunde og have hovedparten af de karaktertræk, bevægelser og almindelig fremtræden, som er beskrevet i avlsstandarden.
Når hunde udvælges til opdræt, påhviler det opdrætteren at vurdere, om hundene er fysisk og mentalt egnede til at indgå i avlen. Man må prioritere sundhed frem for udseende og brugsegenskaber. Dog skal man nøje overveje, om hunde med meget korte haler, døve hunde, meget eller lidt pigmenterede hunde etc. bør indgå i avlen; dette gælder også selvom det er naturligt forekommende karakteristika for hunden. Opdrætteren bør udvise sund fornuft og eventuelt konsultere en ekspert eller dyrlæge, hvis der er tvivl om en hunds egnethed til avl efter gældende avlsstandard. Det påhviler opdrætteren at konsultere avlsstandarden og eventuelle vedtagne avlsrestriktioner, inden hunden sættes i avl.
I avlen må kun anvendes hunde, der kan parre sig, føde og opfostre hvalpe på naturlig vis.
Man må ikke lade tævehunde indgå i avlen, før de er fuldt udviklede, og der skal udvises sund fornuft i fastsættelsen af antallet af parringer og perioden mellem kuldene i tævens avls- og levetid. Man skal udvise fornuft m.h.t. den øvre grænse for alderen på en tæve, der bruges i avlen. Hanhunde vil blive slettet fra klubbens avlsliste, når de fylder 8 år, og medlemmerne bør af egen drift undlade at benytte dem i avl.
I prioriteringen af sundhed blandt hundene skal hunde med arvelige sygdomme eller defekter ikke anvendes i avlen, og parringer, hvor afkommet har haft svære defekter, bør ikke gentages.
Parringer mellem nært beslægtede hunde skal undgås. Fætter-kusine er det nærmeste slægtskab mellem hanhund og tæve, der kan accepteres i avlen. Det er ikke muligt at få stambogsført afkom efter forældrehunde, der er nærmere beslægtet end fætter-kusine.
Man skal undgå overdreven brug af samme dyr i avlen.
Opdrætterens vigtigste opgave i forhold til hvalpene er at sikre en både fysisk og mentalt god opvækst samt en prægning i fornuftig retning. Opdrætteren bør følge med i og den enkelte hunds udvikling sammenholdt med racens normale udvikling og tilstræbe, at hundene opdrages mod de karaktertræk, der er gældende i avlsstandarden.
Medlemmer af DJRTK forventes at udvise omsorg for hunden og varetage dens tarv, herunder dens sundhed, behov for pleje og mentale stimuli, samt sørge for at den i enhver form for praktisk anvendelse ikke lider overlast eller udsættes for overdreven brug. Ligeledes forventes medlemmerne at overholde dyreværnsloven og andre dyreomsorgsbeskyttende krav og påbud fra det offentlige.
DJRTK henstiller til, at man som sælger af hvalpe sørger for, at der bliver oprettet en købskontrakt, idet denne vil kunne løse en del af de tvister, der kan opstå i forbindelse med handlen. DJRTK henstiller også til, at hvalpekøbere orienteres om klubbens avlsstandarder og specielt hvilke karaktertræk, avlsstandarden lægger vægt på.
Medlemmer af DJRTK må ikke bevidst fremavle Jack Russell-terrier hvalpe, der ikke kan stambogsføres i klubbens regi. Derudover må hunde under DJRTK stambog ikke stambogføres i andre klubber, uden at stambogen fra DJRTK tilbageleveres.
Samtlige hvalpe i et kuld skal stambogsføres samtidig.
Den samme hund med DJRTK stambog må ikke figurere på avlslister i DJRTK og sideløbende bruges til avl i andre klubber. Dette gælder også, selvom hunden ikke har stambog i den pågældende klub.
Det etiske regelsæt for DJRTK danner sammen med avlsstandarden og de øvrige vedtægter rammen for klubben og klubbens virke, og en overtrædelse af en eller flere regler i disse sæt kan sanktioneres af bestyrelsen og generalforsamlingen.
.jpg)