Login - Opret profil    
Nyheder
Tuse Næs Stopper Gravtræn… - Læs
Stævning af DJRTK - Læs
Rævehold VIGTIGT - Læs
Sponsorer

    

Klubbladet

JR-NYT 105

JR-NYT 104

JR-NYT 103

Artikler
Jack Russell som månedens… - Læs
Besøg på kennel Fog - Læs
Afstemning
Der er ingen Afstemning lige nu

National 2009

 

DJRTKs 25-ÅRS JUBILÆUMSSTÆVNE
Skårup 12.-13. september 2009
Af Lena Liisberg
 
Allerede flere måneder før, DJRTKs jubilæumstævne skulle løbe af stablen, var mange mennesker i
sving for at få det hele til at gå op i en højere enhed. PR-udvalget har haft travle med at skaffe
sponsorer, og det må siges, at det lykkedes i stor stil.
 
I år var der arrangeret gravprøve for udenlandske hunde i Juelsminde. Fem svenskere fra vores
søsterklub ankom torsdag aften ved attentiden. Vi fik deres hunde ud at løbe i mine løbegårde og fik
spist lidt aftensmad, efter at Jens og Gitte Dietz også var ankommet. Derefter var der gravtræning,
da 3 af hundene skulle stille til gravprøve om fredagen.
Fredag morgen oprandt, og vi var klar kl. 8.30 til gravprøve. Det gik rigtigt godt, og to hanhunde og
1 tæve blev præmieret, den ene med flotte 74 point. – se resultat i resultatlisten.
.
Efter gravprøve kørte jeg af sted for at hente vores dommer, Thelma Loomes og Jan Dewinter i
Billund. Hjem igen, få lidt frokost og derefter af sted til Skårup i kolonnekørsel. Vi ankom sidst på
dagen og fik sat telte op. Der var allerede kommet flere stævnedeltagere. Vi hyggede og fik bestilt
pizza.
   
 
Lørdag oprandt med dejligt vejr og mange mennesker og hunde. Der var ca. 80 hunde tilmeldt i
eksteriør og 23 i grav. Barn/ung og hund havde også mange deltagere, og Pernille Buttenschøn
forestod den klasse. Det var dejligt at se, hvor folk går op i deres hunde, og der var stor interesse om
de små seminarer, som Jan Dewinter forestod, hvor man lærer at præsentere sin hund bedst muligt.
Dagen gik hurtigt, og der var mange ting at holde styr på – vi prøver alle efter bedste evne, men det
var et meget stort arrangement, og hvis der var noget der glippede, kan jeg kun beklage.
 
Efter end stævne var der lagt op til fest, for at fejre DJRTKs 25-års jubilæum. Super lækker mad og
flot kage med klubbens logo var arrangeret.
 
 
Der var 104 mennesker til spisning, og det var hyggeligt. Den gode mad gjorde, at man blev nødt til at gå nogle gange. Der var taler, fra to af vores
æresmedlemmer, Niels Hansen, klubbens første kasserer, og vores mangeårige redaktør Linda
Nielsen. Redaktør Nina Johnsen læste den måske sande historie om, hvorfor terriere graver, og Jens
Dietz sørgede for, at ingen behøvede gå tomhændede hjem fra auktionen over indbragte effekter,
der blandt andet godt bød på en kunstgrav.
 
Der blev udnævnt tre nye æresmedlemmer, Niels Nielsen samt Birte og Svend Fog Larsen, som alle har lagt et meget stort arbejde i klubben.
Søndagen kom, og der var også ca. 80 hunde tilmeldt til DJRTKs første National.
 
Det var ren eksteriør udstilling, og det kørte efter den engelske model, dog med lidt modifikationer – så det
passer til det danske. De fire bedste hunde i hver klasse bliver placeret hhv. 1., 2., 3. og 4. De to
bedste hunde i hver klasse går videre til Best in Show, hhv. unghunde og åben klasse, derfor er der
på resultaterne kun nævnt placering for de hunde, som gik videre. Den engelske dommer, Thelma
Loomes, var kommet på en opgave og klarede den med bravour. Thelma donerede en flot
vandreplakette til klubben, som i år gik til Sverige. Der var god stemning og mange gode hunde.
Udstillingen endte ved 15.00-tiden, hvorefter den stod på oprydning og nedpakning.
 
Tak for en super stævneweekend.
 
Vi ses derude og husk:
- det er deltagerne som gør stævnerne!