Dansk Jack Russell Terrier Klub

Interaktiv Hundejulekalender for hele familien 2010

 

 

 

 

 

 1. søndag i advent

 

 

Vi begynder med de nødvendige grundøvelser, som der senere skal bygges videre på. Hvis din hund kan øvelserne i forvejen, kan du repetere dem og samtidig lære hunden at gøre øvelserne uden ord som tegn, men på faste, tydelige håndtegn alene. Træn ikke for mange ting samtidig, før hunden er helt sikker i hver øvelse. Når den er det, skal du til gengæld begynde at sammensætte serier, før du belønner med godbid.

Lad være med at forvirre hunden ved at bruge for mange ord og fagter, hvis den ikke lige forstår. Hold dig til et ord, og et tegn for hver øvelse. Lad i stedet hunden gøre noget, du ved den kan, før du giver godbidden, prøv igen senere, og vær lidt tydeligere i dit kropssprog næste gang. Efterhånden som øvelserne sidder fast, knapper du ned på godbidderne og nøjes med at rose. 

 

Øvelse 1    Se her (grundøvelse)

Denne øvelse er måske den allervigtigste, for al træning starter med at få hunden til at fokusere direkte på dig og være opmærksom på, hvad du vil.

Tag en godbid og få hundens opmærksomhed ved at holde den i nærheden af dit ansigt og sige dens navn, fx ”Jack” - ”se her”.

Hold godbidden op lidt endnu, gerne lidt længere hver gang – det er fint hvis hunden sætter sig nu, men hvis ikke, er det vigtigste, at du holder dens opmærksomhed en anelse, før du belønner og roser meget.

 

Øvelse 2    Sit (grundøvelse)

Fang hundens opmærksomhed ved hjælp af ”Jack - se her”.

Hold en godbid op foran hundens snude.

Bevæg den langsom og jævnt op over dens hoved, så næsen følger godbidden, og halen går nedad mod gulvet. Så snart den gør det, siger du ”Sit!” og roser hunden meget, især hvis den nu sætter sig helt ned. Giv hunden godbidden alligevel de første gange, hvis den blot er nede og røre gulvet med numsen.

Hvis hunden rejser sig på bagben for at følge godbidden, holder du den for højt – prøv igen.

Efter nogle gange bør hunden sætte sig, når du løfter hånden, også uden godbid.

Så er det tid at starte hver træning med ”sit!”.

 

Øvelse 3    Dæk (grundøvelse)

Navnlig unge terriere kan have ret svært ved at indlære denne øvelse – eller rettere: de kan godt, men de vil altså helst ikke. De skal nu lære det alligevel.

Begynd med hunden siddende foran dig. Vis hunden godbidden. Før godbidden nedad foran hundens næse mod gulvet lige foran dens tæer. Holder du den for langt væk, vil den rejse sig – prøv igen.

Når dens forkrop er på vej mod gulvet siger du ”dæk” og giver hunden godbidden mens du roser den meget.

 

Øvelse 4   Bliv (grundøvelse)  

Også denne øvelse nærer mange terriere en medfødt modvilje mod – men det skal også læres, både i kombination med ”sit” og med ”dæk”. I starten skal du nok bruge halsbånd og (flex)line.

Start med at få hunden til at sitte. Sæt den ene hånd op ved siden af dit ansigt, med håndfladen vendt tydeligt mod hunden mens du siger ”bliv”!

Gå ét skridt baglæns væk fra hunden med hånden oppe. Hvis hunden bevæger sig hen mod dig, standser du øvelsen og går tæt hen til den igen. Når den bliver, roser og belønner du den.

Nu skal I træne at du kan tage flere og flere skridt væk.

Når hunden er med på systemet, indøver du øvelsen uden snor. Træn også kombinationen ”dæk” – ”bliv”. Til sidst kan I træne, at du kan vende ryggen til, når du går, og måske endda gå helt væk og komme tilbage.

 

Øvelse 5    Ja – Nej (grundøvelse)

Denne øvelse kan selv helt små hvalpe være med på, også selv om de ikke helt har lært at sitte.

Fang hundens opmærksomhed og hold en godbid i hver af dine knyttede hænder frem ud for hver side af hundens hoved, i næsehøjde. Når hunden snuser til fx den venstre, siger du ”nej”.

Når hunden lidt efter opgiver og i stedet snuser til den højre, siger du ”ja” og giver samtidig hunden godbidden og ros.

Gentag øvelsen med de samme ja-nej-hænder til hunden er helt sikker i ”nej”.

Byt så rundt på hænderne, og når den er sikker i dét, gentager du øvelsen, men nu med åbne hænder foran hunden. Nu kan du gå over til at indøve øvelsen med kun én godbid.

Denne øvelse kan let gøres til et lille cirkusnummer, hvis du bruger lidt tid på at indlære den samme leg med fx ordene ”dansker” - ”tysker”, eller hvad du nu synes…

 

Øvelse 6    Tag – Aflever (grundøvelse)

Denne øvelse er et grundelement i alle former for apportering. Alle hunde har medfødte anlæg for at apportere, nogle mere end andre, og især hanhunde kan have lidt modstand på at aflevere, men vil hellere lege ”du kan ikke fange mig”. Træn indendørs på meget lille radius til at begynde med. Du skal bruge en lille ”dummy” af en slags, eller et stykke legetøj, fx en gummiring.

Få hunden til at sætte sig – med en hvalp eller meget ivrig hund kan du evt. blot lade den stå opmærksomt foran dig.

Luk blidt dens mund op ved at holde din hånd under hagen og stikke tommelfingeren ind mellem læberne bag hjørnetænderne. Når munden er åben, putter du din dummy ind og siger ”Tag”, og lukker blidt munden på hunden.

Ros hunden meget og sig ”Aflever” eller ”Taaak”, eller hvad du synes jeres ord skal være, og tag dummien ud af hundens mund. Giv den en godbid og mere ros. Vær tålmodig og gentag øvelsen mange gange dagligt, til hunden er sikker i øvelsen. Lad nu hunden selv tage tingen op og komme hen til dig og aflevere. Afstanden øges gradvist, og hvis din hund ellers er sikker i indkald, kan du nu meget hurtigt lære den at spille frisbee eller apportere en bold el. lign.

Denne øvelse indgår også som vigtigt grundelement i nogle af de sjovere hundekunster senere.

 

Øvelse 7    Hold – Slip (grundøvelse)

Øvelsen her tager udgangspunkt i Tag – Aflever, og når begge øvelser er indarbejdet, kan de kombineres.

Start som i Tag – Aflever, men idet du lukker hundens mund omkring dummien, siger du ”Hold” og holder hundens mund blidt lukket. Ros hunden, slip dit greb om snuden efter et par sekunder, mens du siger ”slip”. Ros den meget og giv den en godbid.

Gentag øvelsen nogle få gange, mens du holder længere og længere tid inden slip.

Nu træner du fx videre ved at kombinere ”Tag-Hold-Slip”.

Når hunden er sikker i øvelsen, kan I fx imponere hele byen ved at finde en lille velegnet kurv, som Jack kan (og må) bære i munden, når I skal til købmanden efter flere hundekiks.

.

Øvelse 8    Rul (mest for sjov)

Denne øvelse kan være ret svær at indlære, for alle hunde vil i starten forbinde den med at skulle indtage en underkastelsespositur. Til gengæld er den sjov, når I kan den, og der er fart på.

Få hunden til at dække, og hold en godbid lige under dens næse. Når den snuser til den, fører du langsomt godbidden over dens ryg i lav højde. Hundens hoved vil følge din hånd.

Når godbidden er over dens ryg vil den begynde at dreje kroppen. Lige dér siger du ”rul” og bevæger hånd og godbid sådan, at hunden (forhåbentlig) drejer hele vejen rundt.

Hvis hunden i stedet forsøger at dreje til den forkerte side, skubber du blidt hunden med rundt efter godbidden hele vejen rundt, evt. med en ekstra på halvvejen. Giv atter godbid og megen ros for korrekt rul.

Når hunden kan rulle korrekt bør det være nok at vise håndtegnet for rul, og så må den kun få godbid, når den har rullet hele vejen rundt.

 

 

 

2. søndag i advent

 

Hvis I har klaret alle øvelserne i sidste uge, er I enormt dygtige! Hvis I ikke har lært mere end et par stykker, er det også fint, for al begyndelse er svær, og der er jo stadigvæk længe til jul! Også i pakke nr. 2 er der øvelser, som ikke kræver mange forudsætninger, og dertil et par af de mere avancerede hundekunster til de øvede.

Måske har du opdaget, at din hund synes at opfatte ordet ”dygtig!” som om du sagde ”fri” – hvis det er tilfældet, skal du rose med et mere dæmpet ord og toneleje undervejs, fx et dæmpet ”godt, Jack” og først sige ”dygtig!” og belønne, når hele øvelsen er slut.

Mens I øver jer på denne uges nye hundekunster, skal I blive ved med at træne de tidlige øvelser. Måske vil du så også opdage, at det går meget lettere med dem nu, hvor hunden skal være med til noget, der er endnu sjovere. 

 

Øvelse 9    Giv pote (mest for sjov)

At give pote er et naturligt tegn på underdanighed hos alle hunde, og nogle hunde giver af sig selv så meget pote, at det bliver for meget. Så kan træning i at give pote faktisk være en genvej til også at lære hunden IKKE at gøre det. Nogle hunde er naturligt højre- eller venstrehåndede, resten bruger lige gerne begge poter.

Vælg dit ord til denne kommando efter hvad du vil bruge øvelsen til, fx ”Pænt goddag!”, ”Pote!”

Start med at få hunden til at sitte og blive. Ræk din egen pote ud mod hundens albue og sig ”Pote!” og ros den meget og beløn, når den af sig selv lægger poten i din hånd. Hvis den ikke gør det af sig selv, kan du blidt trykke dens albue lidt opad med den anden hånd, og vupti! ligger poten i din hånd.

Skal du derimod lære din hund at sætte poten ned, fjerner du den hånd, den vil lægge poten i, og stryger med et par af den anden hånds fingre fast ned fra skulder mod albue mens du siger ”Poten ned” til den sætter poten i gulvet. Så skal den roses rigtig meget. Gentag øvelsen nogle gange, til hunden er helt sikker på meningen med øvelsen. Hvis din hund hører til dem der skal lære ikke at give pote ustandselig, må du endelig ikke belønne den for at gøre det – kun for at sætte poten ned. Lær den i stedet for øvelse 14, så I kan optræde med det!

 

Øvelse 10  Sid pænt (grundøvelse)

Denne øvelse er et rigtig score-trick, både for dig og hunden, og mange hvalpe har spontant opdaget fidusen allerede som små. Det kan godt være lidt svært at få en meget ivrig lille terrier til at udføre øvelsen siddende, og den kan da også godt indøves i en stående variant, hvor den er et grundtrin i den meget avancerede hundedans.

Vælg dit tydelige kommando-ord, fx ”Sid pænt!”, ”Spørg pænt!” eller ”Tig!” Det naturlige håndtegn for denne øvelse er, at du viser hunden din håndflade mens du fører den i en glidende, opadgående bevægelse foran hundens snude.

Start med at få hunden til at sitte og blive lige foran dig. Hold en godbid et par cm over hundens næse, og før den langsomt op over snuden og bagover mellem hundens ører, mens du siger ”Sid pænt!”. I det splitsekund, hunden løfter forpoterne fra gulvet, roser du den og fører godbidden endnu længere bagud.

Forhåbentlig lykkes det efter et par gange at få hunden til at balancere på rumpen. Hvis ikke kan du hjælpe den med lidt potestøtte i starten, til den lærer at balancere – eller måske skal du bare føre hånd og godbid længere ned mod hundens snude, når du laver øvelsen. Er hunden derimod overivrig og laver overspringshandlinger, kan det hjælpe at indøve tricket med hundens ryg vendt helt ind tæt mod et hjørne, så væggene giver afgrænsning bagud.

Er din hund et naturtalent til denne øvelse, kan du ret hurtigt lære den også at vinke eller tørre næsen, når den først har lært at sidde rigtig pænt.

 

Øvelse 11   Find (stimulerer hundens intelligens)

Til denne øvelse skal du bruge noget af hundens yndlingslegetøj, fx et kødben, en bold, et tøjdyr. Start med én ting. Senere, når legen er indøvet, kan du gå videre med flere ting ad gangen. Er hunden ikke helt med på ideen fra starten, skal du måske starte med godbidder, men ellers er legen her belønning nok i sig selv, hvis bare du roser flittigt. Er hunden ung og ivrig, skal du måske bruge en hjælper til at holde hunden tilbage de første par gange.

Start med at kommandere hunden til at sitte eller dække og blive på et anvist sted, hvor den kan se, hvad du laver. Gem den ting hunden skal finde et sted i nærheden, mens den ser på, fx under en sofapude, bagved reolen, papirkurven el. lign. Gå nu hen til hunden igen og kommander ”Find benet!” og ros den meget, når den finder det. Kommander nu hunden til at aflevere tingen til dig, beløn den med en godbid i starten.

Gentag øvelsen, mens du gradvis gør det sværere at finde tingen, og gradvist udvider det område, du gemmer ting på. Når hunden er dygtig, begynder du at sitte/dække hunden af et sted, hvor den ikke kan se, hvor du gemmer, og du kan forsøge at gemme en ting mere ad gangen, hvis hunden kender forskel på tingenes navne – ellers kan den også lære dét ved hjælp af denne og næste leg.

 

Øvelse 12  Tag – Aflever 2 (stimulerer intelligens)

Også i denne øvelse skal du bruge hundelegetøj, start med nogle få ting der er inden for syne, og byg langsomt på med flere ting, og fra deres faste pladser, gerne over hele huset. Er din hund bare lidt ”sprogligt begavet” kan den hurtigt lære at hente alt muligt til dig.

Start med at placere et par stykker legetøj i nærheden af dig og din hund. Med kommandoerne for ”Tag” og ”Aflever” fra Øvelse 6 skal du nu få hunden til selv at hente ”bolden”, ”benet”, ”tigerdyret”, ”sutsko”, ”avisen” - hvad I nu kan hitte på.

Med ting som ikke er i samme rum kan du kombinere denne øvelse med den forrige og indlede med ”find”.

 

Øvelse 13  Dåseskjul (intelligenstest – og stimulerende leg)

Til øvelsen her skal du bruge 5-6 ens dåser med låg og nogle godbidder. Små kagedåser eller engangsbøtter er fint – men de må ikke være gennemsigtige. Mens hunden ser på åbner du en dåse og kommer en lækker godbid i. Sæt låget på igen og bland nu alle dåserne på gulvet, mens du holder øje med den dåse godbidden er i.

Nu skal hunden finde den rigtige dåse alene ved hjælp af signal fra dig. For at gøre det korrekt skal den vælge rigtigt første gang. Peg på dåsen uden at sige noget, hvis den vælger rigtigt, åbner du dåsen og giver den godbidden sammen med masser af ros. Hvis den vælger forkert, gentages hele øvelsen forfra.

Meget kloge hunde lærer det på mindre en 4 gange. Kloge hunde lærer det efter 4-10 gange, nogenlunde kvikke hunde skal bruge mere end 10 gange for at lære det. Har den ikke lært det efter mange gange, er det alligevel en sød hund, så prøv at bruge lidt færre dåser.

Når hunden har lært dit pegesignal, kan du gradvist gøre det mere og mere diskret, fx bare et lille nik, eller til sidst bare se i den rigtige retning. Hvis du samtidig lærer hunden at markere den rigtige dåse med en pote og et bjæf, kan I snart optræde med dette hundetrick!

 

Øvelse 14  Potedask (mest for sjov) 

Denne øvelse kan også hedde ”high five!”, ”give me five!”, ”Oki-Doki” eller hvad som helst, du synes lyder tjekket. De fleste hunde elsker den og lærer det faktisk ret let. Det er en tre-poter-på-jorden øvelse, så enten skal du helt ned på gulvet til Jack, eller også tager han den stående.

Start som til ”giv pote” (øvelse 9), men denne gang holder du din hånd med håndfladen frem i samme højde som til giv pote mens du siger ”potedask!”. Hvis hunden nu ser uforstående på dig, gør du det igen, men siger denne gang først ”pote” og i samme øjeblik, den rører din håndflade siger du ”potedask!” og roser den meget. Gentag dette til hunden forstår, og hold så igen op med at sige ”pote”. Nu kan du gradvist hæve din håndflade lidt hver gang, indtil I kan give hinanden et ordentligt potedask!

 

Øvelse 15  Ryd op (både praktisk og sjov)

Til denne øvelse skal du bruge en papirkurv eller en papkasse, og hvis hunden skal kunne hjælpe med at rydde op efter det store gaveshow juleaften skal du også bruge noget sammenkrøllet papir og nogle bånd eller stumper af snor. Men du kan også træne den i at rydde sit eget legetøj op i en kurv eller kasse. Øvelsen kræver, at I har rimeligt styr på øvelse 12: Tag og aflever 2.

Sæt kurven eller kassen midt på gulvet og fordel papir og bånd, eller legetøj, på gulvet omkring den. Sid selv lige ved kassen.

Nu skal du kommandere hunden til at hente og aflevere alle tingene til din hånd, ikke smide dem på gulvet. Du kommer straks tingene i kassen mens du siger ”dygtig – ryd op”. Hunden skal helst være med helt inde over kassen. Forhåbentlig begynder hunden snart selv at komme tingene direkte i kassen, ellers må du lokke den lidt med godbidder i hånden nede i kassen, og give den én for hver ting den afleverer direkte deri. Ros den rigtig, rigtig meget, første gang den afleverer direkte til kassen. Gentag øvelsen mange gange, til den er helt på plads.

 

  

 

3. søndag i advent

 

Hvis I også har klaret alle øvelserne fra sidste søndag, er der vist ingen grænser for, hvad du og din hund kan lære! Hvis I måtte give op nogle gange, gør det heller ikke spor. Nu har I øvelserne, og man må gerne lege julelege med sin hund hele året!

Her i pakke nr. 3 er der stadig nye øvelser for alle legesyge hunde og mennesker, ikke så mange som sidst, for nogle af dem kan godt være lidt svære at indøve.

Træn stadigvæk de gode grundøvelser, som I allerede kan, men knap nu meget ned på godbidderne, så Jack ikke bliver for tyk til de nye øvelser, og så han forstår, at han skal gøre de gamle tricks, fordi han kan, ikke bare for at få belønningen.

Du skal især være opmærksom på, at du ikke kommer til at belønne hunden, når den laver fejl i en øvelse. Ligesom du skal belønne korrekt udførte kommandoer med positiv forstærkning i form af ord og/eller godbidder, skal du også begynde at korrigere fejl og uhensigtsmæssig adfærd under øvelsen med lidt negativ forstærkning i form af et særligt ord eller en lyd du kun bruger til dette, fx ”øp-øp”, ”anh-anh” eller hvad du nu synes skal være jeres nej-ikke-lige-nu ord. Brug også gerne et særligt håndtegn, fx en løftet pegefinger for at signalere ”kig på mig”.

 

Øvelse 16   Grib (grundøvelse – styrker koncentrationsevnen)

Denne øvelse kan være ret svær at indøve for nogle hunde, andre lærer den på 0,5. Er din Jack ruhåret eller broken, er det nok en god idé at sørge for, at den er plukket godt for hår omkring øjnene, så den kan fokusere ordentligt på godbidden.

Start med at få hunden til at sitte og blive en god armslængde foran dig. Vis den en godbid og sørg for, at den følger den opmærksomt med øjnene. Nu bevæger du langsomt din hånd med godbidden hen imod og lidt over hundens snude, som om du ville kaste den til hunden. Sørg for, at hunden hele tiden følger godbidden med øjnene.

Tag atter hånden tilbage til udgangspositionen og kast den til hunden. Så snart hunden giver tegn til at ville snappe efter godbidden, siger du ”grib!”, og lader hunden få godbidden. Hvis den rent faktisk griber den i første forsøg, roser du den rigtig, rigtig meget og skynder dig at gentage øvelsen, for så har du et sandt naturtalent.

Hvis ikke den griber, eller måske slet ikke gør tegn til at prøve på det, gentager du øvelsen, men uden kommando, og nu skal du skynde dig at få fat i tingen før hunden, så ikke den tror, den bliver belønnet for fejl. Bliv ved indtil den griber, og når den griber godbidden næsten hver gang, begynder du at bruge kommandoen grib og belønne og rose. Nu kan du gå over til at kaste andre ting, som hunden skal gribe i luften, og du kan kombinere øvelsen med ”aflever” til hånd.

 

Øvelse 17   Kast med snuden (styrker koncentrationsevnen)

Allerførst skal I bage hundekiks (Se JR-Nyt nr. 107-8) eller ud at købe ind – lad gerne hunden bære kurven! For denne øvelse kan kun indlæres med forholdsvis store flade hundekiks, og de skal være helt ens i facon og vægt hver gang, i hvert fald i starten.

Denne øvelse bygger videre på den forrige, og er mindst lige så svært, navnlig for unge hunde. Prøv det alligevel, og bliv ved og ved at prøve, for når din hund først fanger fidusen, er det et rigtigt godt selskabs- og scoretrick. Øvelsen styrker desuden din hunds koncentrationsevne og er dermed med til at udvikle dens intelligens.

Start med at få hunden til at sitte og blive, denne gang med snuden holdt vandret. Læg forsigtigt en stor, flad kiks på dens næse. Sørg for at den er i god balance og ikke for tæt på hundens øjne. Gentag ”Bliv”-kommandoen. Vent et øjeblik, tag godbidden, ros hunden og giv den en lille godbid. Gentag denne del af øvelsen nogle gange, til den sidder helt stille med kiksen på næsen.

Nu skal I indøve resten af tricket: Læg den flade kiks på hundens næse, og lad nu som om du kaster noget, mens du siger ”Grib!”. Nu skulle hunden gerne løfte snuden, så kiksen falder af. Ros og beløn hunden med en lille godbid. Gentag disse to trin, til hunden griber kiksen. Det kan godt tage rigtig lang tid, før hunden helt forstår, at den skal gribe kiksen i luften, før den falder på gulvet – den kloge hund ved jo, at det gør den jo. Derfor skal du i starten helst fange kiksen, før hunden gør det, hvis du altså kan nå det!

 

Øvelse 18   Kravle (mest for sjov)

Denne øvelse kræver, at du og Jack har rigtig godt styr på ”dæk” og ”bliv”, men hører ellers til de nemme. Øvelsen er allermest et lille selskabstrick, du kan indbygge i en serie af hundekunster, men det kan også være meget praktisk at kunne få sin hund til at kravle på kommando, hvis den fx er kommet på den forkerte side af hullet i hegnet.

Du skal helt ned på gulvet til Jack, ned på alle 4. Få Jack til at dække og blive lige foran dig, start med 30-40 cm mellem jer.

Hold en godbid nede på gulvet, så hunden tydeligt kan se den, og træk nu godbidden meget langsomt hen imod dig selv, mens du siger ”Kravle!”. Så snart hunden giver tegn til en kravlende bevægelse, roser og belønner du den, og gentager straks øvelsen nogle gange, så hunden bliver helt sikker på, hvad du ønsker og snart kravler videre derudaf. Øg gradvist afstanden, Jack skal kravle for at få ros og godbid.

Hvis hunden gør tegn til at ville rejse sige, afbryder du øvelsen og starter forfra, indtil den har forstået, at den skal blive liggende. Du kan eventuelt støtte forståelsen lidt ved at lægge din anden hånd blidt på nakken af hunden i starten.

 

Øvelse 19   Stå (grundøvelse)

Det kan tage lang tid at indlære denne lille øvelse, ikke mindst med unge hunde, der helst vil have godt med gang i den. Når den først er indlært korrekt, ser den faktisk heller ikke ud, som om det skulle være nogen særlig kunst – men for en terrier med ambitioner i showringen er den måske det største scoretrick af alle. Øvelsen styrker hundens selvkontrol, og heldigvis elsker de fleste terriere at vise sig for et opmærksomt publikum. Den kan også være meget nyttig, når hunden skal trimmes eller børstes.

Start øvelsen på et lille bord, der ikke må være glat, et trimmebord er perfekt, brug gerne en kort line i starten. Senere kan du fx gøre øvelsen til en fast del af jeres børsteritual, eller udføre den et par gange, når I er ude at gå tur.

Vælg dit tydelige kommando-ord så det ikke kan forveksles med andre og måske sjovere kommandoer, brug fx ”Stå!” Sørg for, at hunden er afslappet, rolig og ”nede i gear”, før I arbejder med denne øvelse. Anbring hunden på bordet med siden til dig, og ret nu stille og roligt dens ben og ryglinje, så den står i en flot positur med let spredte ben og hoved og hale løftet, mens du siger ”Stå!”. En godbid, eller en pegefinger, holdt foran hundens næse kan hjælpe den til at fokusere og holde hovedet korrekt. Ros hunden i det splitsekund, hvor du kan mærke, at den ”står” af sig selv, og fjern forsigtigt dine hænder. Forhåbentlig vil Jack nu af sig selv stå flot lidt længere. Gentag øvelsen et par gange, og prøv at trække tiden, hvor Jack ”står” lidt længere hver gang. Ros meget og beløn, når I er helt færdige med øvelsen.

Hvis Jack absolut vil sætte sig under øvelsen, kan du hjælpe ham til at forstå ved at løfte ham meget forsigtigt i halen, når han gør tegn til at ville sætte sig.

Når han først har lært det, kan du få ham til at stå endnu flottere. Ved at a’e ham blidt i lysken med den hånd, der vender ind mod dig, kan du få ham til at strække igennem og vise sine fine bagvinkler frem. Vil han gerne stå og hænge på forbenene, så han ser rigtig bred og mægtig ud, kan du give ham et lille tryk på overarmen, med din hånd eller dit knæ, for at få ham til at samle forbenene lidt og dermed vise, at han har et fint, smalt bryst.

 

Øvelse 20  Logre (mest for sjov)

Endnu et scoretrick af de mere diskrete, men samtidig vældig smart, ikke mindst i showringen kan det være nyttigt at kunne få hunden til at logre på kommando i det rette øjeblik.

Hvis I klarede øvelse 19, kan I starte denne øvelse derfra, ellers tager I den bare frit stående, gerne i line. Måske skal du bruge en hjælper lidt senere.

At logre med halen er for hunde et af de allervigtigste, naturlige signaler til andre, så i denne øvelse skal du først og fremmest arbejde med håndtegn, kommando-ord er slet ikke nødvendigt, når først håndtegnet er indøvet. Du har nok lagt mærke til, at din hund somme tider logrer langsomt spørgende, når du siger noget til den, den ikke lige forstod. Når den forstår det, logrer den meget hurtigere og glad tilbage til dig.

Prøv at udnytte en situation, hvor hunden er helt fokuseret på dig. Sig ”logre!” og når hunden spørgende svinger halen, logrer du lidt med din pegefinger foran den. Nu skulle hunden gerne logre lidt hurtigere med sin hale, og du siger straks ”dygtig, logre!” og belønner med en godbid. Gentag øvelsen mange gange, til Jack logrer hver gang du logrer med din pegefinger, med og uden line.

Nu kan du fx bygge videre på øvelsen ved at få en hjælper hunden kender godt til at give den ”logre-fingeren” fra 10-15 meters afstand, mens du leger at du stiller den op foran dommeren til bedømmelse.

 

Øvelse 21   8-taller (grundøvelse – ret svær)

I denne øvelse skal hunden gå i 8-taller rundt om dine ben, så her duer det slet ikke med line med mindre du hellere vil lege kluddermor!

Start med at anbringe Jack ved din venstre fod – helt tæt. Tag et kæmpeskridt fremad med dit højre ben og stå sådan, mens du peger ned mellem dine ben og med en godbid opmuntrer Jack til at gå ”igennem”. Når han gør det, bruger du godbidden til at føre ham i 8-tal rundt om dine ben, til han atter er ved din venstre fod – beløn. Gentag dette indtil du er sikker på, at Jack er med på systemet.

Hvis han ikke kan finde ud af det, skal du dele dette grundtrin op i flere stykker, og belønne undervejs: gennem benene, rundt om højre ben – beløn – gennem benene igen – rundt om venstre ben – beløn. Træn dette til hunden er sikker i hele grundtrinnet, og gør det så som samlet øvelse igen.

Nu udbygger du øvelsen ved at gå laaaangsomt fremad med et kæmpeskridt for hver gang, Jack runder det modsatte ben. Sæt gradvist tempoet op. Før eller siden falder du nok over Jack, mens jeres publikum vrider sig af grin.

 

   

 

4. søndag i advent

 

Nu er der ikke ret længe til jul, og inden du og julehunden skal ha’ dobbelt sul, er det vist på tide, at I også kommer lidt ud og lege. Måske bliver I også trætte af at sidde til pynt i julestuerne i de lange juledage. I den sidste pakke får I derfor nogle øvelser, der er beregnet til udendørs træning og leg, men flere af dem kan sagtens med lidt tilpasning udføres indendørs. Øvelserne i de tre forrige pakker kan glimrende bruges udendørs, men det kan være lidt sværere at holde hundens opmærksomhed, især hvis I stadig skal indøve et trick. Nu hvor I har hele pakken, håber Madam Vixen og Fatter Fox, at I vil gemme øvelserne, og genbruge dem flittigt i det nye år.

Hvis din Jack er blevet et meget ivrig hund efter træning, kan det være, at han har svært ved at nå at lytte ordentligt til dig for bare iver efter at være dygtig. Så nytter det ikke noget selv at blive utålmodig og slet ikke at råbe op. Prøv i stedet at hviske, så Jack fokuserer lidt mere på dig og skal koncentrere sig om at forstå, det plejer at virke meget bedre. Øv dig – og du ender som ægte hundehvisker!

 

Øvelse 22  Spring (grundøvelse)

Alle Jack Russell’er elsker at springe – også derop, hvor de ikke må. Den bedste måde at få lidt styr på denne trang hos en født Jumping Jack, er at lære ham at springe på kommando, og derefter lære ham en kommando for at lade være. Øvelsen her er selvsagt også en grundøvelse for dem, der gerne vil træne agility. Har man plads, fx en lang gang, gerne med tæppe, kan det fint lade sig gøre at starte træning op indendørs, for frosthård jord dur ikke til denne øvelse pga. risiko for ledskader.

Du skal bruge en bom, en kost eller gulvskrubbe er udmærket, samt to lige høje støtter, bommen kan hvile godt på, og til at begynde med skal de være i højde med Jacks albuer. Indendørs er bøger eller toiletruller oplagte muligheder, udendørs kan du bruge brændeknuder, lecablokke, eller måske hvis I har et par indstillelige opklodsningsblokke til bilen, du kan låne (de hedder nemlig Jack stands på engelsk!). Bliver I vilde med det, kan I jo altid ønske jer ”rigtigt” udstyr til næste jul. Din bane skal være så lang, at Jack kan tage mindst 5 skridt i tilløb og mindst fem i efterløb, gerne længere. Det er vigtigt, at du opsætter springet sådan, at bommen kan rives ned ved fodfejl.

Giv Jack en førerline på, så du har kontrol over ham, og gå så op til bommen og lad ham snuse til den. Hvis han forsøger at skubbe til bommen eller tygge i den, siger du ”øp-øp”, eller hvad I nu bruger til negativ forstærkning.

Stil jer nogle skridt foran springet. Sig ”Over!” før I begynder at gå mod springet, og spring selv over før din hund. Hvis den nægter at følge dig over springet, gør du det igen flere gange, mens hunden ser på, før I igen prøver at gøre det sammen. Når det lykkes, belønner og roser du til overflod, og gentager øvelsen flere gange, mens I sætter langsomt tempoet op. Sig ”øp-øp”, hvis hunden vil sætte poten på bommen for ekstra afsæt.

Når du kan se, at Jack nu har fanget fidusen og springer stolt, skal du gradvist træne Jack til at tage springet alene ved selv at stoppe lidt før bommen. Det kan godt tage lidt tid. Snart kan Jack springe over alene og uden snor, målet er at I kan udføre øvelsen ved at du peger på forhindringen og siger ”Over!”.

Du kan begynde at gøre forhindringerne gradvist højere nu, men hvis din Jack er en hvalp, må du ikke hæve forhindringerne ret meget over albuehøjde, før han er fuldt udvokset, ellers er det for hårdt for leddene.

Pas på, hvor du lærer Jack at springe hen – det er ikke smart at lære ham at springe ud ad vinduer, men det kan til gengæld se vældig fikst ud, hvis du lærer ham at springe over din ryg, mens du ligger på knæ, fx som element i et lille frisbee- eller boldshow.

 

Øvelse 23   Gemmer (grundøvelse - sjov leg for hele familien)

Du og Jack skal til denne øvelse bruge en hjælper, som hunden kender godt, fx en lillesøster, med godbidder i lommen. Lad først Jack snuse godt til hjælperen, sig hendes navn imens, og bed hende så gå uden for og gemme sig et aftalt sted, så Jack ikke kan se hende. I starten må det ikke være for langt væk eller for snedigt et gemmested. Giv nu Jack line på, og gå udenfor og sig ”Find ……”, mens du fører Jack i den rigtige retning. Måske sætter Jack nu næsen i sporet og søger som han skal, så kan du slippe ham fri og lade ham søge på egen hånd.

Hvis ikke han bruger næsen, kan du hjælpe ham til at forstå ved selv at snuse kraftigt gennem din egen næse og gentage kommandoen. Hvis det ikke hjælper, kan du få din hjælper til at lave en lille lyd, og se om Jack kan finde hende ved hjælp af hørelsen – i starten er det vigtigste, at han synes det er sjovt. Husk at rose og belønne, og ros ham til skyerne, første gang han udfører øvelsen korrekt og bruger næsen. Senere kan du gemme gradvist flere familiemedlemmer og venner, som Jack skal finde. Når først Jack er med på legen er der ikke længere nogen i familien, der kan gemme sig for jer!

I kan også lave denne øvelse sådan, at Jack skal lytte sig frem til de gemte, ved at de hver har en lille bøtte med godbidder, de efter tur kan rasle med fra deres gemmested. Eller I kan kombinere gemmer og øvelsen ”indkald”, hvor den gemte person skal kalde hunden til sig.

 

Øvelse 24   Spor (styrker koncentrationsevnen)

Til denne øvelse, som egner sig glimrende til snevejr, skal du bruge noget frisk slagteblod, fx fra juleanden – eller hvis du ikke lige har dét på lager, kan I også udmærket bruge en dåse makrel i tomat til ”slæb”, som det vist hedder på jægersprog.

Mens Jack er inde, går du først en lille tur, hvor du drypper makreltomatsaft ud i et spor – i starten tæt, senere kan du prøve at lade der være lidt længere mellem dryppene. I begyndelsen skal du ikke krydse dit eget spor – men senere kan det være en del af udfordringen, at du netop gør det.

Tag Jack så ud – brug snor, hvis han er en vildbasse. Målet er nået, når Jack finder den lille smule makrelguf, du har gemt til ham for enden af sporet. Men husk, han må IKKE spise direkte af den skarpe dåse! Ros ham meget, mens han spiser sin velfortjente makrelguf, og gentag øvelsen jævnligt, til han er sikker i at gå spor. Fra nu af kan du gradvist gøre sporet sværere. Prøv også at narre ham ved at gå den forkerte vej, og se så, hvor hurtigt han med næsen finder ud af, hvad vej sporet vender!

 

Øvelse 25   Feltsøgning (styrker koncentrationsevnen)

Mens Jack er inde, opsætter du et lille firkantet søgefelt, gerne i noget lidt højt græs (eller sne), ved hjælp af fire pinde el. lign. – Jack skal kunne se dem tydeligt. Hent Jack og tag ham med ind i dit søgefelt. Sørg for, at han lægger mærker til dets grænser. Inden for søgefeltet ”taber” du nu en lækker godbid og viser med hånden, at den skal søge og giver samtidig kommandoen ”Søg”.

 

Træder hunden uden for firkanten, siger du ”nej” og hjælper hunden ind i firkanten igen. Hvis det går galt, og Jack ikke kan finde godbidden, prøver du selvfølgelig med en mere fra lommen, viser Jack hvor han skal finde den og roser ham alligevel, så øvelsen ender positivt. Og så er I klar til næste dag, for det er bare med at fortsætte. Når hunden har fået god forståelse for øvelsen, kan den gøres sværere ved at du i stedet taber en ubrugelig nøgle eller en anden lille genstand, som Jack skal søge og finde, og bytte med ros og godbid, og du kan gøre søgefeltet større og større. Snart er han blevet så dygtig til denne nyttige leg, at han kan finde Mors bilnøgler, tabte punge osv. for jer!

 

Øvelse 26-100   Skal I selv finde på, du og Jack!

Nu hvor I har de første 25 øvelser, er det bare med at komme i gang og bruge ikke blot juledagene, men også resten af året med at opfinde nye sjove lege, træningsøvelser og hundekunster, som du og Jack kan underholde hinanden og familien med – der er nemlig slet ingen grænser for, hvad Jack vil gøre for dig, hvis bare du er sjov at lege med, ikke giver op og er tålmodig, når han ikke altid lige med det samme forstår, hvad du vil have ham til.

 

Flere hundekunster nu!

 

GOD JUL OG GODT NYTÅR

 

  

  

Madam Vixen og Fatter Fox har bl.a. fundet inspiration til gode træningsøvelser hos: 

 

Pernille Buttenschøn 

David Taylor: Din Kloge Hund. Hvordan du stimulerer din hunds intelligens

med mental træning. Forlaget Atelier, Søborg, 2008.

 

Sarah Hodgson: Dog Tricks for Dummies – A Reference for the Rest of Us!

Forlaget Hungry Minds, New York, 2001.